Vi tilbyder telefonisk rådgivning hver dag mellem 11 og 12, typisk med en varighed på 15-20 minutter. Derudover tilbyder vi individuel rådgivning og behandling samt gruppeforløb. Vi kan også tilbyde rådgivning, supervision, coaching og undervisning mod honorar til studievejledere og andre samarbejdspartnere, der har kontakt med studerende i deres arbejde. Der arrangeres også foredrag og workshops om specifikke emner mod honorar. Vi er også åbne for at holde oplæg lokalt om vores tilbud uden beregning.
Vores team af professionelle rådgivere består af psykologer, psykiatere og socialrådgivere med efteruddannelse i psykoterapi. Hos os kan du være anonym, og alle rådgivere er underlagt tavshedspligt. Du har også ret til at se, hvad der bliver skrevet om dig i din journal.